
Organisering
Der er ansat en idrætspædagog og 2 hjælpere til at varetage de daglige aktiviteter.
Aktiviteter
Den daglige leder vil sørge for et rigt og varieret udbud af aktiviteter, som kan tilfredsstille alle de unge, hvad enten de er til de vilde og vovede aktiviteter eller de mere rolige trygge rammer.
Der vil i vid udstrækning blive investeret i redskaber og materialer, som kan variere udbuddet og tilfredsstile de unges behov.
Der vil blive taget kontakt til idrætter og foreninger, som ikke er hjemmehørende i Lind, og de unge vil få muligheder for at stifte bekendtskab med aktiviteter, som ellers ikke var mulige i nærområdet.
Der vil blive trukket på de erfarne instruktører fra de etablerede foreninger
og derigennem skabt muligheder for de unge til at afprøve de eksisterende muligheder.
De fysiske aktiviteter vil tage udspring i Lindhallen, de omkringliggende arealer og det faste mødested i mødelokalet. Der vil endvidere blive arrangeret aktiviteter ”ud af huset” til spændende og anderledes tiltag.
Der vil være mulighed for at klare lektierne i lektiecafeen og der er daglig udlevering af frugt includeret i prisen.

Startpakken
For at danne en bred vifte af muligheder i aktivitetsdelen, vil vi gerne sætte fokus på nye muligheder, med en væsentlig prioritering af tiltag, der på forskellig vis kan højne bevægelsesaktiviteterne.
Det er forbundet med en del opstartsudgifter, til indkøb af materiel og markedsføring samt kommunikation at få projektet i gang.
Der skal bl.a. udvikles SMS-tjeneste.
Der er desuden en del materialer, rekvisitter og tiltag, der pt. ikke er en del af idrætsbilledet i Lind, f.eks.:
Desuden etableres lektiecafé i hallens cafeteria. Her vil der blive mulighed for i rolige omgivelser at lave lektier for de brugere der måtte ønske dette.